Stephan: Opbakningen en fornøjelse

19.02.2007 09:37

- Det var da ikke lige den tilbagekomst man havde håbet på, men jeg synes egentlig det gik OK. Man kan ikke holde et hold som FCK fra at skabe chancer, men de har alligevel kun en enkelt afslutning inden for rammen i første halvleg. Hvad der sker i anden har alle jo set, og det var lidt frustrerende at de kom så let til det, siger Stehan Andersen efter sin første Brøndby-optræden på Brøndby Stadion.

- De scorer 3 hurtige, og det var ikke sjovt. Heldigvis er det en turnering vi allerede er videre i, så resultatmæssigt har det ikke den store betydning for vores videre færd. Vi har gjort det godt i 3 halvlege, og det er hvad vi holder fast i. Anden halvleg i dag kan vi vist godt putte i glemmebogen, mener den store keeper, og tilføjer:

- Det er helt fantastisk at være her igen. Mere end 18.000 tilskuere på tribunerne og en super opbakning gennem hele kampen ? det er jo en ren fornøjelse!

Martin Spelmann

Martin Spelmann i aktion. Foto: Royal League/Per Kjærbye/Anders Kjærbye.