Stephan: Dejlig start

12.02.2007 09:01

- Vi spiller mod de danske mestre på deres hjemmebane, i en kamp hvor vi skal spille folk ind på nye pladser. Nu står vi så med 3 point, efter vi har holdt nullet; det kan man da kalde en dejlig start.

Brøndbys nye keeper Stephan Andersen fik både sejr og et clean sheet i sin debut.

- Det er i det hele taget fantastisk at komme i gang. Hele holdet har glædet sig til det her, og det er klart der er glæde i omklædningsrummet lige nu.

Stephan Andersen ser frem til foråret, og glæder sig til at se hvor langt holdet kan nå:

- Jeg ser et enormt potentiale i det her hold. Der er rigtig mange gode spillere, og på sigt er jeg slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at se rigtig godt ud. I foråret handler det om at kavle op i tabellen, og kommer vi godt i gang, er medaljer klart muligt. Vi går efter at vinde samtlige kampe, men der er jo to hold på banen hver gang, så vi må koncentrere os om os selv, og se hvor langt det bærer i foråret. Derefter handler det om mesterskaber igen, slår keeperen fast.

- Det er dejligt at stå bag et forsvar med Mikkel og Per centralt. De støtter hinanden rigtig godt, og som hold gør vi hele tiden det simple i defensiven. Jeg er rigtig glad for denne sejr, og det er en god start på året. For os, for klubben og for alle de mange fans!

Martin Ericsson

Fra sin plads i Brøndby-målet kunne Stephan Andersen se Martin Ericsson afdrible målmanden og score kampens eneste mål. Foto: Royal League/Per Kjærbye/Anders Kjærbye.