Siggaard: Hjemmebanefordel

26.02.2007 14:49

- Når vi nu er nået så langt, er alle hold gode, var assistenttræner Peder Siggaards umiddelbare reaktion, da det blev offentliggjort at Brann bliver Brøndby IF's modstander i Royal Leagues kvartfinale.

- Brann led kun ét nederlag i deres gruppe, og det var at efter at de havde sikret sig en plads i kvartfinalen. Vi kender dem som et stærkt hold med gode spillere, og lige som os ønsker de at spille fodbold.

- Det er altid en stor fordel at spille hjemme på Brøndby Stadion foran alle fansene. Vi fik en rigtig flot opbakning til hjemmekampen mod FCK, og jeg håber selvfølgelig at der også kommer mange på torsdag når vi har mulighed for at sikre os en plads i semifinalen, afslutter Peder Siggaard.

Brann og Brøndby med Royal League-trofæet.

Brann og Brøndby med Royal League-trofæet.

Også sportschef Anders Bjerregaard var tilfreds med lodtrækningen:

- Det er klart at vi går efter at vinde Royal League. Vi må jo nok erkende at det er den eneste turnering vi kan vinde i år, og det vil vi så gå benhårdt efter.