Katongo: Glad for min debut

12.02.2007 07:56

- Det var et rimelig godt tempo, og de spiller meget fysisk i forhold til hvad jeg er vant til, men det gik fint og jeg synes jeg faldt godt ind i spillet, fortæller Brøndbys nye angrebs-es.

- Det er jo min første kamp, så jeg går ikke ind og prøver at styre hele verden med en masse driblinger og den slags. Jeg holder mig i dag til det simple, men jeg ved godt at cheftræneren har nogle store forventninger til mig. Det er kun dejligt, for jeg føler mig rigtig godt tilpas, og tror jeg kan tilføre holdet noget positivt i offensiven, kommer det med et stille smil.

Katongo

Chris Katongo startede på bænken.

Hvad det egentlig er, han kan tilføre vil han dog ikke ud med:

- Nej, lad os nu spille lidt fodbold. Jeg vil ikke stå her og sige at jeg er så og så god, og lige nu er jeg bare utroligt glad for at have spillet min første kamp for Brøndby. Jeg har fået en super god modtagelse af alle, og det er også derfor jeg klappede af fansene under kampen. De støttede os rigtig flot, og det er en dejlig følelse at spille foran dem.

Frøs du?

- Ha ha.. Nej, det var fair. Det er jo først bagefter man tænker over det, men det ér altså koldt, smiler Katongo og skynder sig op i den ventende bus.

Chris Katongo

Katongo i luftduel. Foto: Royal League/Per Kjærbye/Anders Kjærbye.