Brøndby IF forlænger med Retov

02.02.2007 11:15

Brøndby IF og Martin Retov har i dag forlænget samarbejdet med knapt 3 år, således at den 26-årige midtbanespiller nu har kontrakt med de ti-foldige Danmarksmestre frem til den 31. december 2009.

Retov, der debuterede for Brøndby IF i Europa Cup'en i oktober 2002, har siden spillet 174 kampe i blåt og gult og scoret 17 mål.

- Jeg er utroligt glad for at det er lykkedes os at forlænge aftalen med Martin Retov som over en længere periode har været blandt de bærende kræfter på holdet. Med sin fightervilje besidder Martin netop en af de klassiske kerneværdier som vi sætter meget højt i denne klub, fortæller sportschef Anders Bjerregaard.

Martin Retov i aktion mod Hammarby i Royal League.

Martin Retov i aktion mod Hammarby i Royal League.

Erfaring og udvikling

- Jeg er glad for at jeg nu har fået afklaret min situation og ser frem til at sæsonen går i gang igen, så vi kan få revancheret indsatsen i efteråret. Der er så stort potentiale i dette hold, og med Tom Køhlert i spidsen er jeg overbevist om at vi kommer til at vinde mesterskaber igen, siger Retov om forlængelsen.

- Vi har brug for rutinerede spillere på holdet til sikre ro, erfaring og kontinuitet. Sammen med bl.a. Per Nielsen, Kim Daugaard og Marcus Lantz hører Martin til blandt de spillere kan tilføre netop dét og dermed sikre at vores unge talenter får ro og tid til at udfolde sig. Det handler om at sikre balancen, og her er vi med forlængelsen med Martin kommet et stykke videre, fortæller cheftræner Tom Køhlert.