Bjerregaard: Fri transfer ikke fast procedure

07.02.2007 15:48

Den 31. januar skiftede Stephan Schmidt på en fri transfer fra Brøndby IF til SAS Liga-kollegerne fra Silkeborg.

- At vi valgte at give Stefan en fri transfer, er ikke ensbetydende at det er den fremtidige procedure for spillere som ikke indgår i cheftrænerens planer, sådan som gratisavisen 24timer skriver det i dag om Hannes Sigurdsson, Joseph Elanga og Giovanni Rector. Her arbejder vi fortsat målrettet på at finde nye klubber til disse spillere, idet tranfservinduerne endnu ikke er lukket i alle lande, fortæller sportschef Anders Bjerregaard.

Elanga og Stefan Schmidt

Joseph Elanga og Stefan Schmidt på SAS Arena.

24timer bringer i morgen en præcisering, hvor det fremgår at Brøndby IF generelt ikke vil udelukke at der i fremtiden kan blive tale om at give fri transfers, men at det ikke gælder de tre konkrete spillere.