Onsdag sidste frist i webshoppen

17.12.2007 11:59

Juletravlheden kan for alvor mærkes i Brøndby Shoppen og i webshoppen her på brondby.com. Især i webshoppen har shop-medarbejderne haft travlt med at få pakket de mange online-bestillinger på Brøndby-merchandise.

Hvis du vil være sikker på, at dine juleindkøb fra webshoppen skal nå frem inden juleaften, er sidste frist for bestilling af varer i webshoppen, onsdag kl. 12:00.

Masser af gaveidéer

Det nye merchandisekatalog er netop kommet på gaden, og der er igen i år masser af inspiration til gode, sjove og nyttige gaver til de små, større og helt store.

I anledning af julen, er der oven i købet sat flere gavepakker på tilbud, så overvejer du at give spilletrøjen, legetøj, skoleudstyr, polo-shirts, udrustning til værelset eller en mere diskret trøje fra den nye *B*-kollektion, har du nu muligheden for at få lidt ekstra i posen.

Tjek kataloget, de forskellige gavepakker eller kom forbi Shoppen og se det store udvalg i Brøndby-gear fra spilledragt over golfbolde, fede tasker, ure, pokersæt, huer, halstørklæder og skoleudstyr til alt hvad hjertet kan begære til det blå-gule fanværelse. Man kan også købe gavekort i Shoppen og i webshoppen.

Kom forbi Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion hvis du vil stå som afsender på den bedste gave under træet og husk i øvrigt, at varer bestilt over webshoppen skal være afgivet senest onsdag kl. 12:00 - så er du sikker på, at gaverne når frem.

shop

Brøndby Shoppen og webshoppen her på brondby.com melder om travlhed op til juleaften.