Mark Howard Årets Spiller i Brøndby

02.12.2007 00:47

Der var stående ovationer fra hele salen, da Årets Spiller i Brøndby IF lørdag aften blev offentliggjort i Brøndby Hallen til den årlige fest for trænere, ledere og frivillige i Brøndby IF. Mark Howard blev hyldet som Årets Spiller 2007 og er dermed den femte udlænding der modtager klubbens største hæder til den traditionsrige årsfest.

- Det er virkelig en stor ære for mig at stå her og jeg er meget meget glad. Jeg har lige haft lejlighed til at se på listen over dem der har fået den tidligere og jeg kan bare sige, at jeg er meget stolt over den her titel, lød det fra en glad og bevæget Mark Howard, der valgte at holde talen på engelsk, selvom han tager dansk-lektioner.

- Tak til kontrollørerne, Brøndby Support og alle jer andre i klubben. Jeg vil gerne takke alle der er her i aften, for I har gjort det muligt for mig at stå her i aften. Det er et stort privilegium at spille for den her klub. I´m massively proud, lød det videre fra blot 21-årige Howard, der efterfølgende sagde til brondby.com, at han følte at hans ben rystede under ham da han holdt talen foran de mere end 700 festdeltagere.

Mark Howard fik overrakt vandrepokalen, der nu også tæller en engelsk spiller.

På kvindesiden blev Mia Olsen hædret som Årets Kvindespiller 2007, mens Patrick Sunne fra 3. senior kan bryste sig af at være Årets Amatørspiller i Brøndby IF.

Derudover fik Brøndby Tifo overrakt BIF's venners pris på 15.000, for på imponerende vis at have overgået sig selv med en række fantastiske tifoer i årets løb, hvor særligt "hjerte-tifoen" blev skamrost.

Tjek hvem der tidligere har været Årets Spiller i Brøndby IF her.

Per Bjerregaard og Mark Howard

Per Bjerregaard og Mark Howard.

Mark Howard

Mark Howard, Årets Spiller i Brøndby IF.