Ærgerlig Wass: Burde have vundet

03.12.2007 09:48

- Det er ærgeligt at vi ikke vinder i dag, jeg synes at vi har fortjent det. Vi står godt på banen, og spiller generelt set godt, så samlet set var vi de bedste i kampen.

- Personligt er jeg rimelig godt tilfreds. Jeg synes jeg kommer godt med frem over banen, som jeg jo gerne vil, og defensivt kommer de ikke rigtig til noget i min side, så min indsats er vel godkendt, smiler den unge back.

God oplevelse i Parken

- Det var fedt at spille i dag, det er jo en af de kampe man gerne vil være med til. Der er mange tilskuere og en rigtig god stemning, så det var en god oplevelse for mig.

- Det er jo en drøm der går i opfyldelse; at spille for det her hold har jo været mit mål gennem mange år. Mit næste mål er at bide mig fast på 1. holdet. Jeg er jo kun 18 år, så min tid skal nok komme, lyder det.

- Jeg går stadig i skole, og skal jeg vurdere det selv, befinder jeg mig et eller andet sted mellem U-truppen og 1. holdet, så der er stadig et stykke vej, men jeg er klar til at tage kampen op. Jeg vil spille i SAS Ligaen. For Brøndby, slår Daniel Wass fast.

Spillere på banen

Wass var ikke med, da holdet løb på banen, men opgøret var ikke meget mere end 10 minutter gammelt, før Jacob Berthelsen måtte lade sig skifte ud med en skade. Wass gjorde det rigtig godt i de 80 minutter han var på banen.