Stephan med på landsholdet

14.08.2007 14:55

Efter et forår med udsving, har Stephan Andersen flere gange leveret varen i den nye sæson. Senest i går i Viborg diskede den store keeper bl.a. op med en flot redning på et Simon Nagel-frispark oppe ved det ene målhjørne og i det hele taget har Brøndbys 1. keeper været velspillende i flere kampe.

I dag blev Stephan Andersen så belønnet med endnu engang at være med i landstræner Morten Olsens landsholdstrup. Til gengæld var der ikke plads til Morten Duncan Rasmussen, der igen i går kom på måltavlen med et flot angribermål.

A-landsholdet møder Irland i en af mange vigtige EM-kvalifikationskampe. Ogøret spilles på NRGi Park i Århus onsdag den 22. august.

Stephan Andersen har til dato spillet en enkelt landskamp for det danske A-landshold. I dag var den formstærke keeper atter med i landsholdstruppen.