Pubquiz på 1964

02.08.2007 13:18

Ud over live-transmissioner fra alverdens sports-begivenheder afholder Sportscaféen på Brøndby Stadion, 1964, også foredrag, quizzer og arrangementer med live-musik.

Et af de mest populære tiltag er pubquizzerne, hvor der dystes i paratviden inden for alle mulige, og nogle ville påstå umulige, kategorier - blandt andet Brøndby IF og fodbold generelt.

Fredag d. 3. august kl 19:00 står den igen på pubquiz, og 1964 meddeler, at der stadig er lidt plads på deltager-listen. Hvert hold kan bestå af op til 5 deltagere, og uanset deltager-antal er prisen pr. hold 200 kr.

Der er præmier til de 3 øverst placerede hold, og selvom de først annonceres på selve aftenen, plejer det at være ganske gode sager, der kan vindes.

1964

1964 er et populært mødested, også for spillerne.

Du kan melde et hold til enten ved at møde op på 1964, eller ved at ringe inden fredag kl 18 på telefon 4363 1964.

Tjek 1964 for mange flere oplysninger om de kommende arrangementer.