Lorentzen: God lyd på

09.08.2007 12:28

Trods varmen var der igen stor intensivitet under dagens træning. Der blev gået til den fra alle sider, og der blev skudt med skarpt under spillet til to mål.

- Man kan godt mærke, at der bliver kæmpet om pladserne, men der er en god stemning derude, og der er rigtig god lyd på. Folk giver sig fuldt ud og vil ikke tabe de her kampe til to mål, selvom det er møg-varmt, fortæller en svedig Kasper Lorentzen efter træningen.

- Kuglerne fløj jo i kassen på et tidspunkt, fordi der var så stor angrebsivrighed og virkelig tryk på offensiven. Til gengæld var der også et af holdene, der holdt nullet, og det er ikke helt let på den lille bane med store mål, kommer det med et svedent grin, uden at kommentere på hvem det var, der hentede et clean sheet.

- Det skal vi selvfølgelig præstere på banen også, men jeg tror det handler meget om, at få en succesoplevelse med en sejr på udebane. Der er så mange ting, der fungerer, og selvom vi ikke spillemæssigt fik det til at glide den første time i søndags blev vi ved med at tro på det, og der blev virkelig arbejdet hårdt.

4 på stribe

Kongens efterfølger eller 4 på stribe?

- Vi holdt modstanderen til en enkelt chance, og fortsatte med at prøve at åbne dem. Det lykkedes til sidst, og det er den indstilling vi skal tage med os til alle kampe. Det kan ikke altid køre perfekt, men der skal arbejdes, så har vi spillerne der nok skal putte den ind til sidst.

- Lige nu håber jeg bare at temperaturen falder lidt til i morgen, for det er godt nok en svedig omgang at komme igennem, konstaterer han.