Køhlert: Skidt indsats

19.08.2007 09:04

- Vi spiller kort sagt en forfærdelig kamp, hvor ingenting lykkes. Vi vinder ingen nærkampe, og har vel egentligt kun 3 reelle målchancer i kampen. Således indleder Tom Køhlert evalueringen af kampen mod AGF.

- At Daugaard bliver så hurtigt skadet giver naturligvis et afbræk, men det skal på ingen måde undskylde indsatsen. Vi stiller med et meget offensivt, men dette til trods formår ikke at skabe det store; det kan ikke betegnes som andet end en skidt indsats. Der var én stor forskel på de to hold på banen i dag, og det var engagementet, og på den baggrund er det i orden at AGF vinder kampen, konstaterer han.

-  Det er ikke noget vi har talt om endnu, vi skal alle lige have kampen overstået, men nu har vi træning i morgen, og så skal vi tale det her igennem efterfølgende, spillerne og trænerstaben.

- Det er naturligvis frustrerende at det skal gå sådan frem og tilbage, men jeg giver ikke op af den grund. Vi må klø på med arbejdet, og sammen få rettet skuden op.

- Fansene er naturligvis skuffede. Det er vi alle, spillere trænere og alle andre. Der er noget at arbejde med, konstaterer Køhlert.