Brøndby Kids holder familiedag

29.08.2007 12:49

Brøndby Kids inviterer til fodbold søndag aften, hvor alle medlemmer kan tage familien med på stadion.

Hvert medlem af Brøndby Kids kan således hente 4 billetter til kampen i lokalerne under DNE-tribunen fra kl 16:00, hvor der åbnes for en masse sjove og spændende aktiviteter.

Spændende dyr og aktiviteter

Zoologisk Have kommer på besøg og underholder med et spændende tema om regnskoven. Du kan høre om dyrelivet i træerne, i luften og på jorden, og du kan komme helt tæt på nogle af de mest interessante dyr. Hvis du tør får du måske lov til at røre nogle af dyrene.

Samtidig holder Apollo Park har som altid åben fra 2 timer før kampstart. Der er mulighed for at spille X-Box på en af de mange konsoller, du kan udfordre vennerne i bordfodbold og airhockey, eller hygge dig med nogle af de mange andre muligheder der altid kan prøves på dagen.

Der kommer desuden spillere på besøg, og ud over at se på dyrene vil de som altid være klar til en snak og autografskrivning.

Til selve kampen vil Brøndby Tifo sørge for en flot tifo, som vil foregå i Brøndby Kids området, hvor det er op til alle jer, at give spillerne den bedst mulige velkomst på Brøndby Stadion.

Sæt kryds i kalenderen og invitér mor, far, søskende eller venner på besøg på søndag d. 2. september, hvor kampen mod OB fløjtes op kl. 18:00.

zoo kids

Det er altid sjovt at besøge Brøndby Kids. På søndag kan du se - og måske røre - en masse spændende og sjove dyr, når Zoologisk have kommer på besøg. Der er også billetter til mor og far.