Retov: 11 tryghedsnarkomaner

22.04.2007 19:12

0-3 i Vejle var ikke et godt resultat for Brøndby. Midtbanespiller Martin Retov var da heller ikke tilfreds, da han kom ud fra omklædningsrummet efter kampen.

- Jeg synes, vi har spillet værre kamp end i dag, men igen vi står altså og har tabt 3-0 til dem, der ligger nummer sidst. Jeg ved sgu ikke, hvad der skal ske. Jeg er pissetræt af det hele på udebane, for på hjemmebane går det jo godt. Men Vi får ikke scoret på de chancer, vi trods alt har, inden de kommer på 1-0, og da først målet kommer, er det som om vi rammer muren, siger Retov.

Føler du, I er tændte fra starten?

- Jeg synes ikke, vi spiller godt det første kvarter, men vi havde egentlig givet hinanden håndsslag på, at nu skulle vi ud og levere en god indsats og få snakket det komppleks som alle snakker om, men det ville da være synd at sige, vi gjorde det.

Bolden heades væk

Bolden heades væk foran eget mål.

Svært mod serie 3-hold

Køhlert nævnte, at I følte Jer pressede op til denne kamp. Kunne du også mærke det?

- Nej, jeg synes ikke vi virkede mere pressede end så mange andre gang, hvor vi heller ikke har leveret varen. Alle snakker om, at vi skulle møde nummer sidst, og på den måde er det selvfølgelig et pres, når vi kommer som Brøndby og skal vinde sådan kampe. For os i øjeblikket er det lige meget om vi skal møde Vejle eller et serie 3-hold på udebane, så vil vi få det svært, siger Retov.


Midtbanespilleren har svært ved at forklare, hvad forskellen på Brøndby ude og Brøndby hjemme er.

- Jeg ved ikke hvad forskellen er. Jeg ved ikke om der render 11 tryghedsnarkomaner rundt og spiller glimrende fodbold hjemme i Brøndby og når vi så kommer ud, så bliver vi til små drenge, lyder det fra Retov, der godt har bemærket de mange fans, der bliver ved med at følge holdet i Jylland.

Tak til fansene

- Vi kan kun sige tak for den opbakning, vi får. Den har været fantastisk. Jeg forstår udmærket godt, de er kede af det og buher af os. Det har jeg fuld forståelse for, for vi har ikke leveret varen på udebane. Vi må bare acceptere, at det kører ikke i øjeblikket, og det eneste vi kan gøre er at give dem et klap på skulderen og sige tak for støtten, for vi skal nok få det vendt, siger Retov, der trods alt ser lysere på tingene nu i forhold til tidligere på sæsonen.

- Jeg er ikke nervøs for at vi falder tilbage til stemningen for efteråret, for der er slet ikke den samme frustration som dengang. Vi må videre på søndag. Vi ved godt at uanset hvordan vi klarer os i resten af kampene, så har det ikke været noget godt år.