
Pubquiz på 1964 udsolgt
25.04.2007 09:58
Årets første Pubquiz på Brøndby Stadion - og den første af slagsen på den nye sportsbar, 1964 - er allerede udsolgt. Men fortvivl ikke, du har stadig muligheden for at dyste med og mod dine venner i de lækre omgivelser på 1964.
Lørdag den 5. maj er der nemlig Bordfodbold Cup på 1964. Her afvikles der to konkurrence: for fans under 15 år og for dem over de 15. Der spilles indledende puljer à fire hold, og alle hold er garanteret mindst tre kampe. Det bedste hold fra den indledende pulje går videre i slutspillet, der afvikles som cup, hvor kun vinderen af slutspilskampen går videre. Læs mere om hvordan du tilmelder dig på 1964's website.
Jubel på 1964.
Allerede i aften kan du deltage i endnu en quiz på 1964, nemlig den store Champions League-quiz som afholdes før det i aften går løs på Stamford Bridge i CL-semifinalepgøret mellem Chelsea og Liverpool.
Se kampen live på 1964 og varm fx op med den klassiske 1964-burger fra Den Skaldede Kok.
1964 arbejder løbende på at arrangere endnu flere arrangementer for Brøndbyfans. Har du en idé til et arrangement, så kontakt 1964-bestyrer Lars Flanding.
Ekstra