Per tilfreds med holdkammerater

06.04.2007 08:00

Anfører Per Nielsen spillede samtlige 90 minutter mod Esbjerg og var tilfreds med spillet.

- Vi spiller ganske fornuftigt som vi har aftalt og står fint defensivt 80 procent af kampenn. Vi ved, de er farlige, hvis vi giver dem en masse langskud, og det er stort set også, det de får. Jeg synes ikke, de kommer igennem til så meget ellers, så jeg er egentlig godt tilfreds med mine holdkammerater. Der er ikke noget, jeg kan sætte en finger på, lyder det fra Nielsen.

- Der sker selvfølgelig et kiks omkring scoringen, og det er hårdt lige nu, men generelt leverer folk en god indsats. Jeg skal ikke pege fingre af nogen, men vi mister bolden, de får et indlæg, og vi har en dårlig markering. Der sker mange ting omkring målet, og det var skidt, forklarer anføreren, der ikke vil sammenligne Esbjerg-kampen med den i Viborg for tre uger siden, hvor modstanderen udlignede 12 minutter før tid.

Pers forsvarskollega, Mark Howard, måtte udgå af kampen.

Pers forsvarskollega, Mark Howard, måtte udgå af kampen.

Fremskridt hver gang

- Vi kan ikke sammenligne de to ting overhovedet. Det var en ny kamp. Vi skal ikke lægge så meget i, at vi ikke vinder herovre. Jeg ved godt, at de fleste journalister vil lægge meget i, at der nu er gået et år uden sejr herovre, men det skal vi ikke lægge så meget i.

- Der er fremskridt for hver gang, og der er mange ting, vi kan glæde os over fra denne kamp. Vi fighter røven ud af bukserne, og igen idag står vi utrolig stærkt defensivt, siger Nielsen, der måtte skifte makker i midterforsvaret, da Mark Howard blev skadet i slutningen af første halvleg.

- Det fungerede fint med Molle også. Jeg har spillet med ham mange gange, så det var ikke noget problem overhovedet.