Endnu en hjemmesejr

08.04.2007 19:32

Noget uvant bød Påskesøndag her til eftermiddag på SAS Liga-fodbold på Brøndby Stadion, hvor Brøndbyspillerne skulle forsøge at fortsætte de flotte takter på hjemmebanen, hvor Randers FC kom på besøg.

Starten af kampen var nogenlunde lige så trist som vejret, med et Randershold der startede meget afventende og med de fleste spillere bag midterlinien. Hjemmeholdet prøvede at dirke gæsternes forsvar op, men det lykkedes ikke at få fart nok i spillet og overliste Randers FC.

Glæde over Ericssons scoring til 2-0.

Glæde over Ericssons scoring til 2-0.

Stresset afslutning på 1. halvleg

I forhold til kampen i Esbjerg, var der blevet plads til både Chris Katongo og David Willams i angrebet fra start, mens unge Anders Randrup startede i forsvaret i stedet for Mark Howard, der afventer skanningen af hans skadede knæ tirsdag. Selvsamme Randrup viste sig som en fuldgod erstatning i forsvaret hvor han spillede en rigtig god kamp, og fandt overskud til samtidig at være en trussel i det fremadrettede spil.

Straffespark mod Retov.

Straffesparket mod Retov.

Det var dog så som så, med det offensive fodbold i det meste af første halvleg, hvor det for gæsterne handlede primært om at forsvare sig, specielt efter sidste rundes kamp, hvor holdet måtte indkassere et 6-1 nederlag på hjemmebane mod FC Nordsjælland.

Endnu en god indriben fra Stephan Andersens side.

Endnu en god indriben fra Stephan Andersens side.

Som halvlegen skred frem blev Brøndbyspillet mere stresset, og de fleste begyndte at se frem til en pause , hvor der ville blive mulighed for at justere tropperne. Det var da lige indtil en af forårets profiler i gult og blåt, Thomas Rytter, tog sagen i egen hånd, og driblede på tværs af det randrusiske forsvar og spillede Chris Katongo, der efter et smart træk, flot kunne sende bolden ind bag Randersmålmanden.

Dermed gik Brøndbyspillerne til pause, med en fortjent føring, som holdet havde måttet kæmpe hårdt for. Målet satte mere gang i kampen efter pausen, hvor Thomas Rytter måtte lade sig skifte ud til fordel for Henrik Kildentoft, efter at have fået i skrup mod slutningen af første halvleg.

Ruben Bagger

Bagger på tavlen.

Bagger på tavlen

Offensivt kom Brøndby IF godt i gang efter pausen, og efter fem minutter fik Martin Retov tiltvunget sig et straffe, efter at være blevet revet omkuld af Randers anfører Ralf Pedersen. Martin Eriksson var som altid sikkerheden selv, og scorede flot, uden chance for Randers målmanden.

Med en 2-0 føring overtog Brøndby efterhånden hele kampen, selvom Randers FC forsøgte at komme længere frem på banen, jagtende en reducering. Randers nåede dog aldrig at blive farlige, og Brøndby kunne spille bolden flot rundt omkring de evigt jagtende Randersspillere. Eneste mand i front for Randers var den ellers normalt farlige Djiby Fall, der dog blev fuldstændigt passificeret af et godt spillende Brøndby forsvar.

En af dagens største bifald tilfaldt Ruben Bagger, der blev skiftet ind i stedet for David Williams, og i kampens døende sekunder kunne Bagger score på kampens sidste hjørnespark. Dermed blev en rodet start forvandlet til en god sejr for de blå gule, der dermed kunne gå i omklædningsrummet med en 3-0 sejr.