Brøndbyspiller på verdensholdet

16.04.2007 13:53

Brøndby IF's Gitte Andersen repræsenterer Danmark når FIFA Allstars den 21. april møder det kinesiske kvindelandshold i en show-kamp som spilles dagen før lodtrækningen til Kvinde-VM som Danmark har kvalificeret sig til.

- Jeg er utrolig stolt af at være blevet udtaget, og jeg glæder mig meget til at opleve stemningen. Kvindefodbold er meget større i Kina end i Danmark, og vi kommer til at spille foran 50.000 tilskuere på et udsolgt stadion. Det bliver en fed oplevelse, fortælle Gitte Andersen der hører til blandt verdens bedste kvindelige forsvarsspillere.

Gitte Andersen og otte af hendes holdkammerater fra 3F Ligaen er med i kvindelandsholdets bruttotrup og skal fra den 10. til den 30. september i år repræsentere de rød-hvide farver ved VM-slutrunden i Kina. Men før fokus kan rettes mod den internationale deltagelse, skal Brøndbyspillerne forsøge at sikre Danmarksmesterskabet for femte år i træk.

Holdet indtager pt. andenpladsen i 3F Ligaen med 33 point for 13 kampe, men med sejre i de resterende ni kampe skulle det være muligt at fravriste førstepladsen fra rivalerne fra Fortuna Hjørring.

International kvindefodbold på Brøndby Stadion i efteråret 2006 hvor kvinderne nåede semifinale i UEFA Women's Cup. 

International kvindefodbold på Brøndby Stadion i efteråret 2006 hvor kvinderne nåede semifinale i UEFA Women's Cup.

Ekstra