Også kvinderne er med i Europa

12.09.2006 13:23

Også Brøndby IF's kvindehold spiller europæisk fodbold i denne uge. Det foregår i UEFA Women's Cup hvis 2. runde der er udformet som et gruppespil, i år afholdes i Moskva.

Her lagde kvinderne i dag ud med at spille deres 1 kamp af 3 kampe. Modstanderen var 1. FC Femina Budapest fra Ungarn, og allerede efter 5 minutter stod det 1-0 ved Cathrine Paaske. I det 8. og 25. minutter øgede ligeledes Cathrine Paaske, før det i det 44. minut lykkes for ungarerne af reducere.

Sidste års Women's Cup blev holdt på Brøndby Stadion.

Sidste års Women's Cup blev holdt på Brøndby Stadion. Her spiller Brøndby IF mod Arsenal Ladies Team.

Efter pausestillingen 3-1 til Brøndby IF faldt tempoet i målscoringen en smule, og man skulle frem til det 66. minut før Julie Rydahl bragte de blå-gule yderligere front. Det sidste mål, til 5-1, blev sat ind af Mette Konge kort før dommerens sidste fløjt lød.

Næste kamp spilles på torsdag kl. 17.00 lokal tid (dansk tid 15.00) mod det russiske hold WFC Rossiyanka. Sidste kamp søndag mod Arsenal LFC med start kl. 12.00 lokal tid (dansk tid 10.00).

Ekstra

  • Følg kvindernes resultater og stillingen i gruppen på uefa.com
  • Læs mere om kvinderne på deres website