
Halv pris til Brøndby Support
20.09.2006 11:12
Er du medlem af Brøndby Support, har du mulighed for at komme til pokalkamp på Brøndby Stadion til halv pris i aften kl. 19.
Brønshøj, som er modstanderen i 3. runde af DBU's Landspokalturnering, har lejet Brøndby Stadion, og efter aftale med Brønshøj tilbydes medlemmerne af de to klubbers officielle fanklubber adgang til kampen til halv pris.
Brøndby Support-priser
Tribune | Voksen | Barn | Pensionist |
Faxe | 50 | 25 | 25 |
Steff Houlberg | 50 | 25 | 25 |
DNE | 60 | 30 | 30 |
Ønsker du at komme ind til halv pris, skal du købe din billet på forhånd i BrøndbyShoppen. Du kan ikke få rabat ved indgangene. Er du sæsonkortholder, skal du være opmærksom på at dit sæsonkort ikke gælder til kampen, da Brønshøj er hjemmehold.
Brøndby IF har vundet DBU's pokalturnering fem gange - senest i 2005.
Kun Brøndby Stadions nedre tribuneafsnit åbnes til kampen, og alle billetter vil være unummerede. Faxe Tribunen forbeholdes Brøndbyfans, og Brønshøjs fans får plads på Steff Houlberg Tribunen.