
Canadisk talent skal træne med
21.09.2006 08:02
I de kommende dage får René Meulensteen og Peder Siggaard lejlighed til at se et af Canadas store talenter i aktion på træningsbanen. 18-årige Christian Nunez, et canadisk midtbanetalent med seks kampe på U-20 landsholdet, tager i dag hul på et prøvetræningsophold i Brøndby IF.
Nunez spillede oprindeligt i den canadiske klub NTC Quebec, men skulle være skiftet til den norske klub Lyn i sommer. Det er imidlertidig ikke lykkedes Lyn at få papirerne på plads hos myndighederne i i Norge, og via norske kontakter, er Nunez nu havnet i Brøndby IF.'
Christian Nunez til afsløringen af Hannes på Wall of Honour.
- Vi har fået mange positive oplysninger om Christian fra vores kontakter. Vi ved at de var meget interesserede i ham i Lyn, men det papirmæssige faldt ikke på plads. Nu vil vi bruge de kommende dage på at se ham i aktion på træningsbanen, forklarer sportschef Anders Bjerregaard og tilføjer.
- Vi er i en situation hvor vi har mange unge og talentfulde spillere i truppen, som også er inde omkring start 11'eren, men derfor kan vi godt have øjnene åbne for store talenter fra udlandet.
Nunez er uden kontrakt. Han træner første gang med A-truppen i dag.