Brøndby tabte med 9 mand

14.09.2006 22:22

To udvisninger indenfor et minut i starten af 2. halvleg kostede dyrt, da Brøndby IF tabte med 4-0 på udebane til Eintracht Frankfurt i det første opgør i UEFA Cuppens 1. runde.

Dermed står Brøndby foran en svær, ja næsten umulig opgave om 14 dage, når der spilles returopgør på Brøndby Stadion.

1. halvleg var ellers en jævnbyrdig og tempofyldt atmosfære, dog med mest spil og den største chance til Frankfurt. I den situation klarede Ankergren og Howard paragrafferne i fællesskab.

Spelmann startede højt oppe på banen, men blev rykket længere tilbage efter udvisningerne.

Spelmann startede højt oppe på banen, men blev rykket længere tilbage efter udvisningerne.

René Meulensteen havde Martin Retov tilbage i startopstillingen, for første gang i denne sæson, mens Kasper Lorentzen sad på bænken. Og i 1. halvleg havde Brøndbys alternative opstilling, bl.a. med Thomas Rasmussen som central midtbane og Spelmann og Ericsson bag Sigurdsson i front, godt styr på et hjemmehold, der på ingen måde hører til blandt Bundesligaens bedste.

I strid modvind

Der var ikke spillet mange minutter af 2. halvleg før Frankfurt straffespark. Bolden blev i feltet sparket ind på en liggende Henrik Kildentofts lige arm og højrebacken fik sit andet gule kort og dermed rødt kort. Også Mark Howard fik rødt kort, dog direkte, da han efter dommerens mening skubbede en af de tyske spillere omkuld i kølvandet på det dømte straffespark. Hjemmeholdets Thurk udnyttede sikkert fra 11 meter pletten.

1.000 Brøndbyfans var på plads for at følge deres helte på Commerzbank-Arena.

1.000 Brøndbyfans var på plads for at følge deres helte på Commerzbank-Arena.

Og med ca. 39.000 fans i ryggen, der var 1.000 Brøndby-fans på plads, blev Frankfurt båret frem i deres første europæiske kamp i 11 år. I 20 minutter holdt Brøndby stand, indtil Frankfurt fik et nyt straffespark, lidt tyndt dømt mod Ankergren.

Igen scorede Thurk og samme angriber fik sit hattrick syv minutter senere, da han scorede på et flot hovedstødsmål. I overtiden slog indskiftede Köhler sejren fast.

Hannes i duel med Frankfurts nr. 5, Vasoski.

Hannes i duel med Frankfurts nr. 5, Vasoski.

I 2. halvleg var Brøndby presset helt i bund, og var ikke i nærheden af en eneste målchance. 4-0 nederlaget var sæsonens første i kamp nr. 12 for René Meulensteen. For Brøndby spillede Per Nielsen sin europæiske kamp nr. 80.

Næste Brøndby-kamp er på søndag, hvor Esbjerg fB gæster Brøndby Stadion.