Billetinformation: Brøndby-Frankfurt

08.09.2006 12:00

Torsdag den 28. september kl. 18:05 møder Brøndby IF tyske Eintracht Frankfurt i UEFA Cup'ens første runde på Brøndby Stadion.

Som sæsonkortholder har du forkøbsret til din plads på Brøndby Stadion. Medlemmer af Brøndby IF's Aktionærklub har forkøbsret til 2 billetter.

Som sæsonkortholder kan du udnytte din forkøbsret i BrøndbyShoppen og på brondby.com fra mandag den 4. september kl. 9:30 til fredag den 8. september kl. 17:30. Du får ikke billet til kampen, men dit sæsonkort aktiveres, så du kan bruge det ved indgangene som til liga-kampe.

Medlemmer af Aktionærklubben kan kun udnytte deres forkøbsret i BrøndbyShoppen i samme periode.

Fra lørdag den 9. september kl. 9:30 sælges de resterende billetter i frit salg fra BrøndbyShoppen og brondby.com. Af sikkerhedsmæssige årsager skal du fremvise dansk legitimation når du køber billetter i BrøndbyShoppen. Billetter købt online på brondby.com, sendes kun til danske adresser. 

Fans af Eintracht Frankfurt kan ikke købe billetter til andre sektioner end gæsteholdets afsnit. Disse billetter sælges udelukkende af Eintracht Frankfurt. Tyske fans med billet til andre afsnit end gæsteholdsafsnittet, vil blive afvist ved indgangene uden mulighed for refusion af billetprisen.

Billetpriser

Tribune Voksen Barn Pensionist
Faxe 160 80 80
Steff Houlberg 160  80 80
DNE 180  80 80
Gæsteholdsafsnit  160 80 80

Til kampen opsættes der sæder på Nedre Faxe Tribunen.

Du skal som altid kunne dokumentere at du er under 16 år hvis du vil opnå børnepriser, eller at du er pensionist hvis du vil opnå pensionistpriser. Pensionistrabat ydes ikke til efterlønnere.

Bemærk at du ikke kan købe eller reservere billetter via email og telefon.

DBU kort

DBU-kortholdere, der ønsker en billet til kampen, skal sende en kopi af deres DBU-kort i en fax, som skal sendes til nr. 43 43 26 27 eller mail [email protected] - seneste frist er fredag den 8. september kl. 17.30. DBU-kortholdere kan bestille én billet pr. kort, og det er ikke muligt at tilkøbe billetter på et DBU-kort.

Billetterne afhentes i receptionen på kampdagen, dvs. onsdag den 28. september mod forevisning af det gyldige DBU-kort.

Sidste år mødte Brøndby IF schweiziske FC Zürich i UEFA Cup'ens første runde.

Sidste år mødte Brøndby IF schweiziske FC Zürich i UEFA Cup'ens første runde.

Frankfurt-Brøndby

Fans som ønsker at købe billetter til den første kamp mod Frankfurt som spilles på Commerzbank Arena den 14. september kl. 20:45, kan købe billet i BrøndbyShoppen fra mandag den 4. september. Brøndby IF har fået stillet 2.000 billetter til rådighed, og billetprisen er afhængig af placeringen og svinger mellem 135 kr. og 195 inklusive gebyr.

Er du medlem af Brøndby Support, så se tjek fanrejser på brondbysupport.dk