Rytter: Bidrage med mere

25.10.2006 09:21

Da Brøndby forrige søndag aften tabte til FC Midtjylland med 1-3, var det første gang siden 0-0-kampen 30. april mod FCK, at Brøndbys højre back hed Thomas Rytter. Den tidligere landsholdsforsvarer har længe haft problemer med lysken, der har gjort, at han hverken har kunnet sprinte eller sparke igennem.

I august blev han opereret for sportsbrok, og de seneste par uger har han trænet fuldt med. Skaden mærker han ikke det mindste til, men i absolut topform er han efter eget udsagn endnu ikke.

I morgen aften møder i AaB, hvordan står de til jer?

- De fik ørerne i maskinen her i weekenden efter at de ellers var ved at være på rette spor igen. D vil nok ud at revanchere sig for det store nederlag, men jeg er overbevist om at vi vinder denne gang, for vi skal virkelig ud at have de tre point og er meget opsatte.

Husker du noget særligt fra dine tidligere opgør mod AaB?

- Nu var jeg ikke med sidst, da det blev uafgjort i Aalborg, men jeg så den i fjernsynet. De har meget gode boldspillere og vil gerne spille bold, og det tror jeg kommer til at passe os meget godt.

Thomas Rytter sammen med Marcus Lantz der også vendte tilbage til banen efter en skadespause mod FCM.

Thomas Rytter sammen med Marcus Lantz der også vendte tilbage til banen efter en skadespause mod FCM.

Hvordan var stemningen på vej hjem fra Horsens?

- Den var egentlig okay, men den kunne selvfølgelig godt have været bedre.

Nu har du efterhånden været i Brøndby i lidt over et år, hvordan ser du tilbage?

- Jeg synes, jeg har haft en fantastisk tid specielt uden for banen. På banen har jeg været lidt for svingende i mine præstationer, og jeg har ikke selv været tilfreds, må jeg ærligt indrømme. Jeg kunne godt have bidraget med mere til holdet. Nu håber jeg på at starte op på en frisk. Vi har fået ny træner, og jeg er tilbage uden skader, så jeg håber at kunne bidrage med lidt mere positivt.

Hvad skal der til, før du kan sige, at du selv og klubben har haft et godt efterår?

- Vi skal bare ikke tabe flere kampe, så har vi haft et rimeligt efterår. Så håber jeg på, at jeg får en masse kampe, for nu har jeg været skadet nok. Siden jeg kom til Brøndby, har jeg været rimelig uheldig med skader. Først knæet og så lysken, men det kunne lige så godt være sket for mig i andre klubber, og det med lysken er netop sket for mig et andet sted.

Læs resten af interviewet med Thomas Rytter i Kampmagasinet som du kan købe ved indgangene og i boderne på Brøndby Stadion på onsdag. Pris: 20 kr.