Per: Holde sammen

26.10.2006 09:48

- Det meste er jo sagt af de to andre, i har talt med, men jeg synes vi spiller en ok kamp fra felt til felt. Inden i boxen mangler vi desværre skarphed i begge ender, selvom vi jo faktisk sparker den ind til 2-0, indledte anfører Per Nielsen efter kampen.

- Dommeren må have set et eller andet, men jeg ved ikke hvad det var, for han gad ikke fortælle os det. Sådan var det i hele kampen, men vi må jo sparke de andre chancer som vi har ind, og i øvrigt lukke bedre af.

Per fører bolden frem.

Per fører bolden frem.

- Der er ikke så meget nyt at gøre, siden sidst jeg stod her og evaluerede en kamp. Udviklingen viser, at vi gør ting rigtigt, men også at vi stadig har masser af arbejde at gøre. Det er ikke en situation vi er vant til at være i, så det handler om, at holde sammen som hold og at hjælpe hinanden. Der er i hvert fald ikke andre, der hjælper os, konstaterer anføreren lakonisk overfor den omkringstående presse.

- Det skal der nu heller ikke være. Vi skal nok selv komme ud af det her, og når vi får nederlaget på afstand, vil vi se at kampen i dag er et skridt i den rigtige retning.