Eilif Larsen ny holdlæge

30.10.2006 10:26

Samtidig med at Johannes Breum tilknyttes som konsulent i sundhedssektoren, overtager speciallæge, dr. med. Eilif Larsen posten som holdlæge i Brøndby IF fra Per Bjerregaard som i det omfang det er nødvendigt, vil assistere Eilif Larsen.

Eilif Larsen kommer fra et job som klinikchef på Gildhøj Speciallægeklinik. Han tog sin lægevidenskabelige eksamen i sommeren 1973 fra Københavns Universitet og fik sin autorisation som speciallæge i ortopædisk kirurgi i 1982. Han har tidligere været ansat som 1. reservelæge på de ortopædkirurgiske afdelinger på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Gentofte Amts Sygehus, hvor han har beskæftiget sig med klassisk ortopædi og idrætskirurgi.

Eilif Larsen giver Thomas Rasmussen det obligatoriske lægetjek.

Eilif Larsen giver Thomas Rasmussen det obligatoriske lægetjek.

I 1991 stiftede han Gildhøj Speciallægeklinik som Brøndby IF gennem mange år har samarbejdet med omkring undersøgelse, behandling og operation af skadede spillere. Og to år senere erhvervede Eilif Larsen doktorgraden (dr. med.) ved Københavns Universitet.

Eilif Larsen er forfatter eller medforfatter af mere end 60 videnskabelige publikationer i væsentligst internationale, men også danske tidsskrifter. Artiklerne har væsentligst omhandlet kliniske emner omkring knæ, hofte, ankel, skulder og albue. Han er desuden medlem af Dansk Ortopædisk Selskab, Nordisk Ortopædisk Forening, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Idrætstraumatologisk Selskab samt ESSKA (European Society of Sports and Knee Association).

Ekstra