Retov: Pauseopsang gav os sejren

24.11.2006 09:53

- 1. halvleg var bestemt ikke særlig god, og der var meget at tale om i pausen. Dét fik vi gjort, og derfor gjorde vi det også betydeligt bedre i de sidste 45 minutter, hvor vi med en blanding af held og vilje får dén sejr vi har jagtet så længe. Heldet er for en gangs skyld på vores side, hvilket det sjældent har været her i efteråret.

Martin Retov og de andre holdkammerater spillede sig op i 2. halvleg og den gode indstilling blev belønnet med en 3-2 sejr. Især de sidste 25 minutter var gode set med Brøndby-øjne.

- René giver os en opsang i pausen og samtidig justerede vi lidt på midtbanen, hvor Marcus og jeg ikke havde fået tingene til at køre som vi ønskede. Spelmanns udligning til 2-2 giver os mod på sejren, og vi får skabt et udmærket pres lidt højere på banen, og heldigvis udnytter Martin Ericsson så på flottede vis den chance vi får for at vinde kampen.

- Med det skuffende efterår i bagagen tager vi Royal League meget seriøst. Det er en rigtig god mulighed for at komme ovenpå igen, at få en ny start. Nu har vi en sejr og fører puljen, og den føring skal udbygges på torsdag.

Jubel

Martin Retov og de andre Brøndby-spillere jubler efter Ericssons flotte frisparksmål.