Olsen: Glad for debut

06.11.2006 09:21

- Jeg vil overlade det til alle de rutinerede, at kommentere på selve kampen, for det har de meget mere forstand på end jeg har. Men jeg vil godt sige, at jeg er utrolig glad for at få debut, og så i disse rammer.

- Det er lidt anderledes end at spille på bane to, griner Marc Olsen.

- Jeg har trænet med hele ugen, og det er gået udmærket. Jeg synes jeg følger godt med, men det er først efter jul, jeg rykker op i A-truppen. Det er i hvert fald planen, fortæller den unge spiller, der normalt er anfører for andendivisionsholdet.

- Man kan hurtigt vænne sig til at spille i sådan en kulisse her, men det var mest før kampen jeg tænkte på det. Når man først er i gang, kan man ikke rende rundt og være imponeret, så kan man ikke spille. Nu glæder jeg mig bare over at have fået debut, og så skal der arbejdes videre.

Marc Olsen

Marc Olsen debuterede i Parken mod F.C. København.

Bedre over kanterne

- Det var rigtig fedt at prøve at spille sådan en kamp. Jeg synes det gik rimeligt, men jeg ville sgu helt ærligt godt have gjort det meget bedre. Det er bare svært mod det forsvar, for de står godt og når de kommer foran bliver de jo stående, fortæller Mike Jensen.

- Vi får mere ud af det efter pausen, og det gør jeg også selv. Vi kommer bedre over kanterne og jeg har et enkelt skud, der vel var OK. Vi får ikke afsluttet nok, og selvom jeg synes vi kan være tilfredse med mange ting, er 3-1 vel ikke et misvisende resultat.

Mike Jensen

Mike Jensen var med fra start i Parken.