Brøndbyspillere nomimeret

09.11.2006 09:18

I et direkte tv-show hylder Dansk Boldspil-Union og TV 2 SPORTEN dansk fodbold - fra bredden til eliten. "FodboldGalla 2006" afholdes i Cirkusbygningen mandag den 13. november og sendes direkte på TV 2 fra klokken. 20.00.

Prisfesten, der bliver en tilbagevendende årlig begivenhed, hylder dansk fodbold - fra den danske breddefodbold til landsholdet. Der skal kåres en vinder i 12 forskellige kategorier, bl.a. "Årets SAS-Liga spiller", "Årets Fodboldspiller" og "Årets Talent" for både mænd og kvinder.

Thomas Rasmussen i 2-2 kampen mod Frankfurt.

Thomas Rasmussen i 2-2 kampen mod Frankfurt.

Blå-gule nomineringer

  • Thomas Rasmussen for "Årets mål". 2-2 udligningen på langskud mod Eintracht Frankfurt i UEFA Cup'en. Se målet på sporten.tv2.dk.

  • Marcus Lantz som "Årets SAS Liga-spiller".

  • Cathrine Paaske-Sørensen som "Årets kvindefodboldspiller"

  • Freja Sønder som "Årets talent - kvinder".

  • BIFKids, Brøndby Support og FCKFC til "Årets fanpris". Læs mere her.

Desuden er den tidligere Brøndbyprofil Thomas Kahlenberg, som nu spiller i franske Auxerre, nomimeret som "Årets Fodboldspiller - mænd".

Juryerne, der udpeger vinderen i de nævnte kategorier, består bl.a. af: Troels Bech, Keld Bordinggaard, Bo Johansson, Michael Laudrup, Per Nielsen, Richard Møller Nielsen, Morten Olsen, Sepp Piontek, Peter Rudbæk, DBUs Fairplay Udvalg og DBU's Elitedommer Gruppe.