Brøndby kan splitte SAS Ligaen

16.11.2006 11:37

Brøndby IF kan både spille sig højere op i hierarkiet og dermed sikre sig et bedre udgangspunkt for forårssæsonen, og samtidig splitte SAS Ligaen, hvis det søndag lykkes at vinde på udebane over Randers FC i efterårets sidste spillerunde. I så fald vil der nemlig være otte point mellem de to klubber, hvor SAS Ligaen reelt vil være knækket midt over, inden første bold i foråret er givet op.

Randers FC har 19 point inden søndagens kamp, mens Brøndby ligger på 24, og kronjyderne er samtidig det bedst placerede hold med negativ målscore. For mens Brøndbys er 24-19, har Randers FC 21-24 på måltavlen.

Mens Brøndby har plads til forbedring i udebanestillingen, ligger Randers FC pænt til, når det gælder resultater på hjemmebane i denne sæson. Her har Lars Olsens tropper således en placering et par pladser længere oppe i forhold den samlede stilling. Randers FC er nummer seks med 14 point i otte hjemmekampe og en målscore på 10-8. Brøndby er som bekendt SAS Ligaens bedste hjemmehold inden runden.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk.

Martin Spelmann

Martin Spelmann i aktion på udebane mod Randers FC.