Målglade mandskaber tørner sammen

31.03.2006 12:43

Det er SAS Ligaens to mest scorende hold, der tørner sammen på Viborg Stadion søndag klokken 17.30, så det burde betyde underholdning for tilskuerne. Brøndby er det mest scorende hold med 47 mål indtil videre, mens Viborg har nettet 45 gange i de 24 runder hidtil.

Brøndby scorer omtrent lige mange mål i første og anden halvleg, mens Viborg har en klar overvægt af scoringer efter pausen. Brøndbys procentfordeling hedder 51-49, mens Viborgs lyder på 32 før pausen 68 i anden halvleg.

De to klubber har begge et har spillere med på topscorerlisten. Brøndby topscorer i SAS Ligasammenhæng er Morten "Duncan" Rasmussen med 10 mål, men de er dog alle scoret for AGF. Johan Elmander har scoret flest Brøndby-mål, 9.

Viborgs topscorer er ikke overraskende Steffen Højer og José Mota med 11 mål, mens Jacob Olesen har scoret ni gange, hvoraf de otte er for SønderjyskE.

Brøndbys største sejr i denne sæson er 5-0 over FC Midtjylland 23. oktober, mens Viborg maksimalt har vundet med 4-1 over henholdsvis Esbjerg og FC Nordsjælland.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk.

Marcus Lantz

Onsdagens målscorer Marcus Lantz i nærkamp med landsmanden Mattias Åslund i det seneste opgør mod Viborg. Her vandt Brøndby IF 1-0 på mål af Morten Skoubo.