Målgaranti i morgen aften

28.03.2006 09:50

Der er næsten statsgaranti for, at tilskuerne på Brøndby Stadion onsdag aften bliver underholdt med mål. Brøndby IF og OB spiller nemlig meget sjældent 0-0, hvilket kun er sket én gang de seneste 10 sæsoner. Det målløse opgør fandt sted 29. juli 2000, hvor de to mandskaber mødtes på Brøndby Stadion.

Siden har Brøndby IF scoret i otte hjemmekampe i træk mod fynboerne, mens det modsat er lykkedes for Brøndby-defensiven at holde OB fra at score i tre tilfælde. Det mest målrige opgør, de to klubber nogensinde har spillet mod hinanden bød på hele syv scoringer.

Elmander har scoret til 1-0 mod OB.

Elmander har scoret til 1-0 mod i sæsonens første kamp mod fynboerne.

Det var 3. marts 2002 på Odense Stadion, hvor OB vandt med 4-3. I de to klubbers næste møde faldt der fem mål, men denne gang var det Brøndby der vandt. Cifrene var 4-1 til de blå-gule.

Det er dog ikke det mest målrige indbyrdes opgør på Brøndby Stadion. Det fandt sted i efteråret 1993, hvor hjemmeholdet på Brøndby Stadion tog alle tre point efter en sejr på 4-2. I foråret 1994 endte det dog 0-0 - også på Brøndby Stadion.

Produceret i samarbejde med Netsuperligaen.dk