![](https://cde-bif-cms-prod.azureedge.net/media/oduoms0h/biffile0_duo8zy4j8i3zdyttzbsy_35294.jpg?width=2560)
Aldrig straffespark i kvartfinalen
04.03.2006 15:17
Hvis statistikken skal have lov at være den forudseende faktor for noget som helst inden mødet med FCK i pokalturneringens kvartfinale på søndag, så må det være, at de to hold næppe havner i straffesparkskonkurrence.
Selv om Brøndby har været i straffesparksafgørelse syv gange gennem tiden, er det aldrig sket i en kvartfinale. Det er også godt det samme, for Brøndby har negativ statistik i netop de nervepirrende afgørelse fra 11 meter-pletten. Ud af syv forsøg har Brøndby kun vundet tre. Den ene var dog også ensbetydende med pokalguld mod Næstved i 1994.
Brøndby havner i øvrigt også meget sjældent i forlænget spilletid i kvartfinalen. Faktisk er det kun sket to gange. Første gang var 21. september 1988, hvor det endte 0-0 efter ordinær spilletid mod Hvidovre, men hvor Brøndby scorede tre gange i de to gange 15 minutter. Anden gang var 17. marts 1999, hvor det blev 3-1 over OB efter forlængelse.
Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk.