12.450 kr. til Brøndby Tifo

31.03.2006 11:27

Den visuelle og vokale opbakning til de blå-gule på hjemme- og udebane er legendarisk. Den roses af modstandere, tilskuere og medier fra ind- og udland. Og i dén sammenhæng spiller Brøndby Tifo en stor rolle.

Derfor var det da også ganske naturligt at der i forbindelse med årets pubquiz i Europa Lounge på Brøndby Stadion blev afholdt auktion over en lang række sjældne Brøndbymemorabilia til fordel for tifoarbejdet.

Spillerne var dykket ned i gemmerne og havde fundet en række helt specielle effekter frem, og BrøndbyShoppen supplerede en række eftertragtede trøjer. Bl.a. havde Kim Daugaard doneret de støvler han bar da han med en fantastisk helflugter udlignede til 2-2 i sidste års pokalfinale.

I alt kom der 12.450 kr. ind fra auktionen. Pengene får Brøndby Tifo overrakt i pausen til hjemmekampen mod AaB lørdag den 8. april.

 Pubquiz

Det gule anførerbind med Brøndby-logo blev solgt for 750 til denne herre.

Pubquiz

En glad fans omgivet af vennerne, efter det sorte Per Nielsen anførerbind blev sikret for 600 kr.

Pubquiz

Denne fan fra vinderholdet Marx phat and snail Hasselhoff slog til og sikrede sig det komplette Morten Duncan Rasmussen landsholdssæt med autograf fra Brøndby-bomberen.

Pubquiz

Kim Daugaards fodboldstøvler fra pokalfinalen 2005 røg helt op i 1400 kr. Kasper Lorentzens støvler indbragte derudover 800 kr.

Pubquiz

Samme fan som købte det gule anførerbind, sikrede sig en af de eftertragtede guldtrøjer for 1550 kr.

Pubquiz 

 Den anden guldtrøje blev solgt for 1550 kr.

Pubquiz

Den tredje og sidste guldtrøje gik til 2100 kr. Brøndby Support lagde et tilsvarende beløb i puljen, der dermed kom helt op på 12.450 kr.