Storsejr i Hedensted
19.05.2006 20:14
Foran et imponerende tilskuertal på 2.000 sikrede Brøndby IF sig her til aften i silende regn den tredje sejr på stribe på årets Danmarksturné. Serie 1-holdet fra Hedensted blev på eget græs - på HLS Arena - besejret 8-4.
Spillere der til dagligt optræder på Brøndby IF's 2. divisionshold, førte an i målfesten. Mike Jensen indledte scoringen i det 13. minut, efterfulgt af Marc Olsen i det 29. Og med fire minutter tilbage af 1. halvleg fordoblede Mike Jensen sin målscoring.
Halvlegens mest dramatiske situtation opstod med ét minut tilbage, hvor John Faxe brændte et straffespark. Hedensted-keeperen dykkede ned på det helt rigtige tidspunkt, og således lykkedes det ikke assistenttræneren at fordoble sin sommerkamp-målscore.
Målfarlige Zaza
At Hedensted ingenlunde ville lægge sig ned, fik tilskuerne syn for da 2. halvleg var godt et kvarter gammel. Først blev det 1-3 og få minutter senere 2-3.
Herefter trådte eks-angriberen Karim Zaza i karakter. Liggende i front bragte han de blå-gule foran 4-2 og 7-2 (målet til 5-2 var et selvmål og Dennis Petersen gjorde det til 6-2). Målet til 8-2 blev sat ind af Niclas Rønne som scorede to mål i mandagens sejr på Langeland.
Henimod slutningen af kampen tog Brøndbyforsvaret sig et par blundere, og Hedensted fik pyntet gevaldigt på resultatet som endte med en 8-4 sejr til Brøndby IF.
Startopstillingen
16. Casper Ankergren
2. Martin Arlofeldt
6. Marcus Lantz
7. Dennis Petersen
10. Martin Ericsson
12. Jesper Christjansen
17. Marc Olsen
22. John Faxe Jensen
28. Denni Avdic
29. Morten Rasmussen
32. Mike Jensen