Retov: En del at arbejde med

08.05.2006 09:14

- Vi skal bruge 15 chancer for at score et mål, og så går det jo galt. Det er klart vi er mentalt nede, men vi spiller sgu en god første halvleg. Til gengæld spiller vi en enormt ringe anden halvleg, og så går det sådan, lyder det fra Martin Retov efter 4-1 nederlaget til Horsens

- Jeg skal ikke hyle over held og uheld, men altså... to af målene er nærmest selvmål, og den slags har vi absolut ikke med os i dag. Det er det der sker, og når vi ikke selv kan få den ind trods overvægten, så skal man vist ikke brokke sig.

- Sådan er det i øjeblikket. Vi har en hel del at arbejde med over sommeren, må man konstatere, runder Retov af.

Kampen er slut

Martin Retov er skuffet da kampen fløjtes af.

Rasmussen på ny plads

- Jeg snakkede med Michael lørdag, og vidste godt jeg skulle spille venstre back. Det har jeg det ok med, og jeg har prøvet pladsen før, men skal selvfølgelig bruge et par kampe til at spille mig ind, hvis det er der jeg altså skal spille. Jeg synes også det går fint nok i første halvleg, hvor hele holdet arbejder godt og spiller sig frem til en hel masse. Desværre er vi uskarpe, og formår slet ikke at udnytte overtaget, siger Thomas Rasmussen.

- De får så et mål efter en spiller sparker bolden i jorden og den hopper ind, og igen i anden får de et helt tåbeligt mål. Derefter er der lidt uro og vi mister organisationen. Vi skifter til 3-5-2, og det åbner lidt.

- Jeg synes vi alle svigter det defensive arbejde i anden halvleg. Vores forreste spiller er den første forsvarsspiller, når de har bolden, og alle skal arbejde for hinanden. Der investeres slet ikke nok i den periode, og det er bare ikke godt nok.

- Der skal være forskel på de to hold. I vores favør. Det er meget skuffende det ikke forholder sig sådan i anden halvleg i dag.

Stemning

Som altid var opbakningen stor til Brøndby-spillerne.