Per: Brug for ro

05.05.2006 12:15

- Det bliver en lidt underlig kamp, der især efter vores scoring til 3-0 mangler lidt nerve og intensitet. Vi spiller egentlig godt, og har fuldstændig styr på FCN, men efter vi lukker kampen helt, er det som om, der ikke er mere at spille for. Vi forsøger nu fortsat at score flere mål, og spiller os også frem til et par muligheder, men den kommer ikke helt op at ringe, fortæller en realistisk Per Nielsen efter kampen.

Anføreren lod sig skifte ud midt i anden halvleg, og det var der en god grund til:

- Jeg spiller på noget smertestillende, og det er klart det ikke er optimalt, når jeg må trække mig ud. Havde den stået 1-1, ville jeg have bidt det i mig og spillet kampen til ende, men ved 3-0 må jeg også være realistisk og give kroppen ro, når der er mulighed for det.

- Jeg trænger helt sikkert til en pause, men om den kommer nu eller om et par kampe kan jeg ikke sige.

- Heldigvis har vi fuld kontrol på kampen, og det giver mig så mulighed for at tage den lidt med ro. På den måde var det en god kamp, vel at sammenligne med en dag på kontoret, og så videre i programmet. Vi har en kamp allerede på søndag, og det ville da være rart at slutte af med at bevise, vi altså godt kan vinde i Jylland, konstaterer anføreren lakonisk.

Johan Absalonsen

Johan Absalonsen var bevægelig og målsøgende i sit spil, mens Per Nielsen lukkede af i den anden ende.