Morten R: Tager det som det kommer

01.05.2006 09:54

- De 40.000 på lægterne lagde jeg da godt mærke til, men det var nu mest da vi varmede op og da vi løb på banen. Tifoerne og stemningen var en fed oplevelse, men jeg har altså så mange ting at koncentrere mig om under en kamp, at jeg ikke lagde så meget mærke til det, da vi først kom i gang.

- Jeg har glædet mig meget til kampen, og havde da stor respekt for deres angribere. Jeg ser jo også tv, griner han. Jeg havde dog fået nogle gode råd og dessiner inden kampen, og synes jeg får dækket dem nogenlunde af, tilføjer den robuste forsvarsspiller.

Morten Rasmussen spillede en glimrende kamp i midterforsvaret sammen med den tilbagevendte anfører, Per Nielsen.

Morten Rasmussen spillede en glimrende kamp i midterforsvaret sammen med den tilbagevendte anfører, Per Nielsen.

- Det er det største at spille sådanne kampe, og det giver helt sikkert hår på brystet. Jeg glæder mig over alle de kampe jeg spiller, men tager det som det kommer. Jeg har jo ikke spillet særligt meget endnu, heller ikke i 2. division, så jeg klør på, og så må trænerne afgøre om jeg skal spille det ene eller det andet sted.

- Dagens oplevelse var, trods resultatet, i hvert fald en af de større. Den slags kampe deltager jeg gerne i igen, smiler han skævt.