Exit fra Viasat Cup

28.05.2006 11:57

To mål af David Williams på udebane mod Esbjerg var ikke nok til at kvalificere Brøndby IF til Viasat Cup'ens semifinaler. Dertil var torsdagens 1-3 nederlag på Brøndby Stadion for stort.

Brøndby IF fik ellers en drømmestart på kampen, da australske Williams efter blot tre minutters spil med venstrebenet sendte bolden i nettet bag Esbjerg-keeper Lars Winde. Den stilling holdt i de resterende 42 minutter, selv om begge mandskaber havde flere gode chancer til ændre på det. Bl.a. var Martin Ericsson tæt på at heade sine holdkammerater i front 2-0, da han satte pandebrasken på et hjørnespark, men Lars Winde refleks-reddede.

God kombination

Den blå-gule trup havde fået til gang af en række talenter fra U18-holdet, heriblandt Pierre Kanstrup som startede på banen banen. Også Niclas Rønne fra U-truppen havde fået plads i startopstillingen liggende i front samme med Williams.

Kombinationen af unge talenter og garvede A-trup-spillere formåede kampen igennem at lægge et godt pres på hjemmeholdet der aldrig for alvor fik sit spil til at fungere. Men i stedet at øge føringen, hvilket var tvingende nødvendigt for at udløse omkamp, udlignede Fredrik Berglund til 1-1 i det 58. minut.

Med begge ben

Blot to minutter senere var Brøndby dog igen i front. Niclas Rønne fandt David Williams i højre side, australieren trak mod mål og afsluttede. Denne gang med højrebenet, og så var de blå-gule foran 2-1.

Det kunne være blevet til 3-1, da Williams efter en solotur fra midten af banen sendte bolden videre til Niclas Rønne som dog afsluttede i sidenettet. I stedet var det esbjergenserne Andreas Klarström som i den modsatte ende på fornem vis omsatte indskiftede Thiago Pinto Borges' aflevering til 2-2 med tre minutter igen.

Kampen