
Absalonsen: Må ikke ske
08.05.2006 09:03
- Det er sgu en forfærdelig følelse lige nu. Vi sidder jo på det hele og bør føre med 3-4 mål inden halvleg, og så sker det her, siger Johan Absalonsen i nederlagets stund.
- Jeg kan ikke forklare hvad der sker, men vi sejler i 20 minutter, hvor de får lov at rende igennem, og så er det overstået, selvom vi har kampen hvor vi vil have den. Det er helt væk.
- Resultatet tæller, og der står 4-1 efter en kamp, hvor vi kan æde os tilbage i mesterskabskampen. Det må bare ikke ske for et hold på vores niveau. Slet ikke.
Johan Absalonsen kæmpede godt i front og havde flere gode løb i dybden i 1. halvleg.