
Tre talenter op i A-truppen
20.06.2006 16:43
Når Brøndbyspillerne den 28. juni indleder forberedelserne til den nye sæson, hentes tre spillere fra U-truppen op i A-truppen. Det drejer sig om Morten Rasmussen, Martin Spelmann og Mike Jensen.
Morten Rasmussen er en stor og stærk forsvarsspiller, der kan spille både i det centrale forsvar og på en af backerne. Har en god indstilling og er meget pålidelig i det defensive spil. Hurtig med en god og sikker boldomgang. Fik debut i efteråret 2005 i 4-1 sejren på hjemmebane over Horsens.
Morten Rasmussen i aktion på førsteholdet.
- Født: 26-03-1985
- Højde: 188 cm
- Vægt: 79 kg
- Nationalitet: Dansk
- Kampe: 10
- Mål: 1
Martin Spelmann er en alsidig spiller, der kan spille som både back og på den defensive midtbane. Højrebenet fighter med en god indstilling. Er en dygtig bolderobrer. Fik debut i efteråret 2005 i Royal League på udebane mod Kalmar FF.
Martin Spelmann i debutkampen i Kalmar i efteråret 2005.
- Født: 21-03-1987
- Højde: 174 cm
- Vægt: 70 kg
- Nationalitet: Dansk
- Kampe: 1
- Mål: 0
Mike Jensen er en højrebenet offensivspiller med et stort potentiale. Målfarlig og meget driblestærk. Teknisk dygtig med et godt blik for afleveringer i dybden. Har en god indstilling og går forrest på banen. Fik debut i foråret 2006 mod Horsens.
Mike Jensen i aktion mod Esbjerg.
- Født: 19-02-1988
- Højde: 176 cm
- Vægt: 75 kg
- Nationalitet: Dansk
- Kampe: 2
- Mål: 0
Ekstra