Brøndby Dag

22.06.2006 07:49

Lørdag den 15. juli er Brøndby Dag, så er du vild med Brøndby IF, så sæt kryds i kalenderen og kom forbi Brøndby Stadion. Her kan du komme tæt på spillerne til træning og se dem i kamp mod aftenen mod det tyske Bundesliga-hold FC Nürnberg i den nyindstiftede Kjeld Rasmussen Cup.

Hele dagen er der aktiviteter på og omkring Brøndby Stadion. Du kan male tifoer, komme på rundvisning, spille fodbold og meget andet. Blandt andet kan du besøge BIFKids Eventpark hvor du kan teste dine evner som fodboldspiller. Alle disse aktiviteter er gratis. Der er kun entré til kampen.

Programmet lørdag den 15. juli

12:00-14:00  Åbent Hus med aktiviteter på banen

  • A-truppen træner
  • Spil sammen med spillerne
  • Straffesparkskonkurrencer
  • Få din favoritspillers autograf

Spil med spillerne

Fra kl. 12 til 14 kan du opleve spillerne træne og prøve selv at være med.

14:00-17:00  Aktiviteter omkring Brøndby Stadion

  • BIFKids Eventpark
  • Street soccer-turnering for fans 
  • Brøndby Tifo laver tifoværksted for børn
  • Bordfodbold 
  • Tjek seje dyr fra Zoo
  • Rundvisninger på Brøndby Stadion 
  • Fede tilbud i BrøndbyShoppen
  • Jason Watt viser sin racerbil frem
  • Scene med underholdning
  • Mulighed for at købe mad og drikke

Xbox konkurrence

Spil fodbold på Xbox 360 og vind fede præmier. Hvis du skal til Brøndby dag på lørdag, så kan du deltage i fodboldturneringen på Xbox 360. Hold øje med Xbox 360-vognen med mere information om tilmelding.  

16:00  Brøndby Stadion åbner portene til kamp

  • Ungdomsafdelingen præsenterer talentprojektet "Hurtige fødder"
  • Interviews med spillere, trænere og ledere på storskærmen

17:45  Officiel holdpræsentation

18:00  Kick-off Brøndby IF - 1. FC Nürnberg

  • Billetpris: 50 kr ved indgangene til Brøndby Stadion
  • Børn under 16 år har gratis adgang
  • Sæsonkortholdere 2006/2007 har gratis adgang