René: Vi gjorde det rigtige

19.07.2006 22:56

Det var en tilfreds cheftræner Meulensteen der tog mod pressen efter aftenens hjemmekamp mod Vejle. Humøret var naturligvis skabt på baggrund af sejren der blev bygget på en stor kellektiv indsats af Brøndbyholdet.

- Jeg troede nu på det hele vejen igennem, men det skal man også som træner. Hvis jeg først begynder at tvivle, vil spillerne fange det lige med det samme. Som alle mål mod os kom det ubelejligt, og gav os en dårlig start. Omvendt kan man sige at vi derimod fik masser af tid til at rette op på den dårlige start.

- Jeg synes at vi gjorde det rigtige gennem kampen, og derfor var jeg ikke nervøs for at det ikke skulle lykkes. Vi skabte mange store chancer og burde vel egentligt have sat tingene på plads inden pausen. Det var også det vi tog fat i, i pausen, at vi gjorde det rigtige. Vi fik så gevinst af anstrengelserne i sidste ende som fortjent. Samlet set ville der nok heller ikke være nogen der havde set noget forkert i et par ekstra mål til os.

- Jeg må give kredit til Vejle, de havde mod til at spille fodbold og gjorde en god indsats. De fik en god start og levede da også på det i første del af kampen, men samlet set gjorde de et godt indtryk.

Meulensteens første fenerbahce.

Meulensteens første fenerbahce.

100 %

- Min start her i klubben, har naturligvis været meget fokuseret på at lære alle i og omkring, holdet at kende og få bygget min filosofi op omkring hvordan jeg ser vi skal have holdet til at fungere. Jeg har brugt megen tid til at tale med de forskellige spillere og coache dem hver især. Jeg synes at vi allerede er kommet langt på de tre uger, og jeg ser meget frem til den kommende tid.

- Jeg kan desværre ikke love en sejr i hver kamp, men jeg kan love at hver eneste spiller der krydser sidelinjen, vil yde mere end 100 %. Det er vores krav, så skal vi se hvor langt det kan bringe os, smiler cheftræneren.

- Sejren bliver skabt på en stor holdindsats i dag. Vi vinder fordi vi gør det rigtige og ikke giver op. Spillerne holdt fokus gennem hele kampen, og når de gør det, skal resten nok komme af sig selv. Jeg vil derfor ikke pege nogle spillere ud; det er den fælles indsats der skal fremhæves i dag.

Mads Jørgensen blev skiftet ind i 2. halvleg som erstatning for Johan Absalonsen.

Mads Jørgensen blev skiftet ind i 2. halvleg som erstatning for Johan Absalonsen.

Fans imponerer

- Som jeg har sagt tidligere, så var en af årsagerne til at jeg valgte Brøndby som ny arbejdsplads, var de fans som vi så og ikke mindst hørte i dag. Jeg kommer desværre aldrig til at lære dem alle at kende, men jeg kan love, at jeg vil være der før og efter hver eneste kamp og vise min respekt, også når det går dårligt. Det de viser, er simpelthen verdensklasse, rundede Meulensteen af.