Mark Howard skriver under i morgen

27.07.2006 13:41

Den engelske forsvarsspiller Mark Howard lander i morgen i København og underskriver herefter en 3-årig kontrakt med de ti-foldige Danmarksmestre fra Brøndby IF.

Det engelske forsvarstalent har for nylig prøvetrænet i Brøndby IF, og her overbeviste englænderen både til træning og i den kamp han spillede mod FC Nürnberg. Aftalen betyder at den 20-årige Mark Howard forlader Manchester United og tiltræder i Brøndby med øjeblikkelig virkning.

- Jeg har meget glad for at Mark har valgt at tage imod vores kontrakttilbud. Med ham i truppen råder vi nu over adskillige stærke alternativer til midterforsvaret. Mark Howard har fodboldopdragelse fra Manchester Uniteds talentafdeling, og det er jeg sikker på vil styrke os, fortæller sportschef Anders Bjerregaard.