Kjeld Rasmussen Cup

14.07.2006 11:00

På lørdag kl. 18 spilles første udgave af Kjeld Rasmussen Cup som fremover vil være navnet på den kamp som for alvor markerer at Brøndby IF har taget hul på en ny sæson. Kampen spilles som led i den store Brøndby Dag hvor hele den blå-gule familie af spillere, frivillige og fans mødes.

Årets modstander er den tyske Bundesliga-klub 1. FC Nürnberg som bl.a. har den tidligere Esbjerg-spiller Jan Kristiansen på holdet. Billetprisen er 50 kr. for voksne, og børn under 16 år og sæsonkortholdere har gratis adgang.

Kjeld Rasmussen. Billede lånt fra brondby.dk

Kjeld Rasmussen - billede lånt fra brondby.dk

Trofæet der spilles om, er opkaldt efter borgmester Kjeld Rasmussen som stod i spidsen for Brøndby Kommune fra 1966 til 2005. Kjeld Rasmussen har ikke blot stået i spidsen for Brøndby Kommune, han har også siddet for bordenden i Brøndby IF som klubbens tredje formand siden stiftelsen i 1964. Kjeld Rasmussen tog over i 1971 og overlod tøjlerne til Per Bjerregaard i 1973.

Trofæet er designet af Torben Jørgensen der oprindeligt udlært som maskinarbejder. Siden har han uddannet sig som keramiker på Skolen for Brugskunst i København. Glaskunstneren Torben Jørgensen har i de mere end 25 år, han har været tilknyttet Holmegaards Glasværk, skabt mange smukke og funktionelle brugsting.

Ekstra