
Howard er nu Brøndbyspiller
28.07.2006 16:24
Her til eftermiddag satte Mark Howard sin underskrift på en 3-årig kontrakt med Brøndby IF og træder således ind i A-truppen. Her får den 20-årige forsvarsspiller trøje nummer 5.
- Jeg er glad for at jeg nu får mulighed for at fortsætte min udvikling som fodboldspiller her i Brøndby IF. Jeg kender René Meulensteen og den måde han arbejder på, fra vores fælles tid i Manchester Unitied, og jeg har som spiller lært meget af ham. Dét samarbejde glæder jeg mig nu til at vi kan fortsætte her i Brøndby som jeg har fået et utrolig godt indtryk af i den tid jeg har været her, lyder det fra Howard selv.
Mark Howard blev første gang præsenteret for Brøndbyfansene i forbindelse med Kjeld Rasmussen Cup mod FC Nürnberg på Brøndby Stadion den 15. juli.
- Vi regner med at både Howard og Peguero, som vi skrev kontrakt med tirsdags, får debut i mindekampen for Rasmus Green den 2. august, fortæller sportschef Anders Bjerregaard.