Ericsson: Bedst centralt

14.07.2006 09:57

- Det var en god start. Både på kampen og i det hele taget, smiler Martin Ericsson, der spillede det meste af aftenens UEFA Cup-opgør centralt på den offensive midt.

- Vi scorer efter 8 minutter og sætter os på det hele. Afslutningen på første halvleg er rigtig god; vi spiller den hurtigt rundt og skaber en del chancer. Heldigvis får vi puttet to mere ind, og lukker vel kampen der.

- Desværre går vi ned i tempo i anden halvleg, og det bliver slet ikke det samme. Jeg tror det har noget at gøre med, at vi er meget tidligt på sæsonen, og alle er helt naturligt ikke i topform endnu. Det er noget der kommer løbende, og allerede til næste kamp vil vi kunne mærke fremgang, spår den lille 10'er.

- For mit eget vedkommende er jeg rimeligt tilfreds. Jeg er glad for at ligge centralt, det er min favoritplads, og jeg synes jeg er med i en hel masse, især før pausen. Der mangler lidt luft og lidt hurtighed, men vi skal ikke være i topform endnu.

På spørgsmålet omkring presset ved at overtage Johan Elmanders plads er Martin Ericsson helt afklaret:

- Det er en stor mand, men det er slet ikke noget pres for mig. Mit pres består i, at præstere det jeg kan, og det skal blive bedre end i foråret. Hvis jeg bare spiller op til mit eget niveau, bliver det dog heller ikke et problem, kommer det tørt.

- Lige nu gælder det om at fortsætte opstarten, at komme i form og at kvalificere os videre herfra. Det var ikke optimalt, at de får lov til at score til 3-1, men vi skal videre alligevel. Den skal køres hjem, runder den ene af dagens 3 målscorere af.

 Martin Ericsson i løb med bolden

Kampens offensive nydelse var Brøndbys 10'er, Martin Ericsson der blev noteret for et mål og en assist.