
Brøndby Dag: Meld dig til streetbold
09.07.2006 11:55
Lørdag den 15. juli er Brøndby Dag - med masser af aktiviteter for familier og fans i alle aldre hele dagen. Er du 15 år eller derover, og kan du samle et hold på 6 spillere, har du nu mulighed for at melde dig til Brøndby Dagens Streetfodboldturnering, men skynd dig, for der er kun plads til 8 hold. Kampene begynder kl. 14, og finalen spilles kl. 16:10.
I streetfodbold er teknik, hurtighed og ære i højsædet. Ingen ufine metoder eller glidende tacklinger, men fodbold på den suveræne måde. Bolden der rulles omkring fodenog forbi modstanderne - hurtigt og let.
Test din evner - ikke på grønsværen, men på asfalten foran Brøndby Stadion.
Det vindende hold får en VIP-oplevelse til en af Brøndby IF's hjemmekampe i efterårssæsonen, og der er selvfølgelig også lækre præmier fra BrøndbyShoppen til sølv-, og bronzevinderne.
Du kan læse mere om turneringsreglerne og tilmelde dit hold i webshoppen her på brondby.com.
Ekstra
- Læs mere om Brøndby Dagen.