Auktion til fordel for Rasmus Green

29.07.2006 10:00

Onsdag den 2. august 2006 kl. 19.00 stiller Brøndby IF op til kamp på Næstved Stadion som minde om den tidligere Brøndbyspiller Rasmus Green som på tragisk vis døde under træning i sin klub Næstved Boldklub.

Brøndby IF spiller 1. halvleg mod et sammenbragt hold af tidligere klubkammerater med Rasmus Green, og 2. halvleg spiller Brøndby mod Næstved Boldklubs 1. divisionshold.

Al overskud går til de efterladte. Du kan være med til at støtte Rasmus' kæreste og lille søn ved at byde på en række auktioner på Næstved Boldklubs website. Bl.a. kan du byde på den nye Brøndbyhjemmebanetrøje med spillernes autografer, en Johan Elmander-trøje med autograf på samt Johan Elmanders fodboldstøvler med broderet navn på.

For Næstved Boldklub kan du bl.a. opleve følgende spillere:

1. Jan Hoffmann (målmand)
2. Brian Steen Nielsen
3. Jesper Sørensen
6. Morten Andersson (anfører)
7. Peter Knudsen
8. Tommy Løvenkrands
9. Mohammad Zidan
10. Jakob Mørkeberg
11. Philip M. Andersen
12. Michael Larsen
13. Lukas Dandanell
14. Michael Johansen
15. Oliver Dandanell
16. Rasmus Jørgensen
18. Claus Belling (målmand)

Trænere: Flemming Christensen, Alex Nielsen og Brian Flies